Unicorns var tydeligvis begejstrede for deres sejr ved IEM. Foto: Facebook

Unicorns udraderede alle i Oakland

Søndag aften blev semifinalerne og finalen ved Intel Extreme Masters Oakland afviklet, og præmiepuljen på 100.000 dollars skulle fordeles.

Af Mads Illum Dalsgaard – mads@esm.dk

Semifinale 1: Team Solo Mid – Unicorns of Love (1-2)

Aftenens første semifinale stod mellem europæiske Unicorns of Love og amerikanske Team Solo Mid, som trods den nylige udskiftning af holdets AD Carry, blev regnet som store favoritter til en plads i finalen.

’Bjergsen’, ’Svenskeren’ og co. kunne dog ikke leve op til forventningerne og måtte se sig slået af de hårdt kæmpende Unicorns i semifinalens bedst ud af tre. TSM kom ellers godt fra start og vandt første game forholdsvis sikkert efter 37 minutter.

I andet game blev tingene vendt på hovedet. Efter en meget lige start tog Unicorns føringen med en Baron efter 23 minutter og så sig derefter ikke tilbage. Blot seks minutter efter Baron blev nedlagt, kunne Unicorns smadre Nexus og var dermed vindere af andet game.

Tredje game blev en rodet affære, hvor Unicorns of Love hurtigt tog føringen. TSM fik dog langsomt arbejdet sig tilbage og efter 27 minutter fik de en Baron, som så ud til at kunne vinde dem gamet. Sådan skulle det dog ikke gå og efter en række hæsblæsende teamfights, kunne Unicorns efter 35 minutter ’ace’ TSM og havde dermed spillet sig til en overaskende finaleplads ved weekendens turnering i Oakland.

Efter sejren lod Unicorns’ manager begejstringen få frit løb, og smed samtidig mere brænde på bålet i kampen mellem EU og NA.

Også ’Veritas’ – Unicorns’ AD Carry – kom med en stikpille til de amerikanske fans efter enhjørningenes sejr.

Du kan se highlights fra alle tre games lige her: Game 1Game 2Game 3

 Semifinale 2: Flash Wolves vs Longzhu Gaming (2-0)

Unicorns’ finalemodstander skulle findes i opgøret mellem taiwanesiske Flash Wolves og sydkoreanske Longzhu Gaming. Det var en hurtigt overstået affære, hvor Flash Wolves tog en hurtig og komfortabel sejr og dermed spillede sig i finalen.

Du kan se highlights fra begge games lige her: Game 1Game 2

FinaleUnicorns of Love – Flash Wolves (3-2)

Finalen var bedst ud af fem, og det blev en intens affære, som først blev afgjort i femte og sidste game.

Første game bølgede frem og tilbage, og først efter 48 minutter formåede Flash Wolves at afslutte gamet. Andet og tredje game gik forholdsvis sikkert til Unicorns, mens Flash Wolves overlegent snuppede fjerde game. Dermed skulle det hele afgøres i seriens sidste game.

Det kom som en stor overraskelse, da ’Veritas’, Unicorns AD carry, valgte at spille Kalista i finales sidste game. Kalista er nemlig en champion, som ikke har været spillet professionelt meget længe. Det viste sig dog at være et fremragende pick, og ’Veritas’ dominerede gamet sammen med resten af enhjørningene.

I starten var de to hold ellers meget jævnbyrdige, men efter en velkordineret team-fight efter 26 minutter, var sejren i hus for Unicorns of Love. Det europæiske hold vandt dermed Intel Extreme Masters Oakland og førstepræmien på 50.000 dollars. Holdet er derudover kvalificeret til IEM World Championship i Katowice til marts 2017.

Du kan se highlights alle finalens fem games lige her: Game 1 Game 2Game 3Game 4, Game 5

 

Skriv et svar