Det var noget af et one-tap, som den unge k0nfig diskede op med. Foto: Skærmbillede fra Twitch

Vildt: Se k0nfig lave aimbot-lignende onetap gennem smoke

North så ellers ud til at være i problemer i deres anden kamp mod PENTA eSports, men deres superstjerne, “k0nfig”, viste vejen med flere flotte aktioner.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Andendagen ved PGL Majoren i Krakow er i fuld gang, og senere i dag skal Astralis op mod SK Gaming, men først var det andet danske hold, North, i ilden mod PENTA tidligere i dag.

Her var det tydeligt, at danskerne endnu engang havde en dårlig start i kampen, men herefter steppede især k0nfig op.

Selve højdepunktet er fra runde 18, hvor North vælger at køre A, og lige da stjernespilleren kommer ud af rampen, lander han et one-tap gennem en smoke på lang afstand.

Aktionen skal vidst opleves for sig selv:

Næste kamp ved Majoren er mellem Immortals og russiske Vega Squadron, og den kan følges på Twitch lige her.