Foto: Skærmbillede fra Twitch

WorldEdit laver vildt wallbang, og russisk caster går amok på engelsk

Kampen mellem FlipSid3 og EnVyUs virkede til at blive et kedeligt opgør, men den russiske kommentator formåede alligevel at holde gnisten i kvalifikationen til ESL One New York.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Kvalifikationen til ESL One New York er lige blevet færdigafviklet, og her endte danske Astralis øverst og sikrede dermed en plads ved siden af nogle af verdens bedste mandskaber.

Gennem kvalifikationen var der et meget sjovt øjeblik. Det hele skete i kampen mellem FlipSid3 og EnVyUs, hvor “WorldEdit” formåede at levere et meget mærkværdigt skud.

Han skød nemlig en franskmand direkte gennem væggen, og herefter eskalerede det hele på den russiske stream.

Der kom blandt andet flere udråb fra den russiske kommentator, som prøvede at udtale det engelske bande- og slangord: “Oh my fucking guard”. Det gik dog ikke prangende for den uheldige russer.

Herunder kan klippet fra kampen ses:

FlipSid3 røg efterfølgende ud af kvalifikationen, og det er istedet danske Astralis, som får muligheden for at kæmpe om hele 250.000$, som svarer til lidt over 1,6 mio. danske kroner.

Blandt turneringens deltagere finder man også verdens bedste hold, SK Gaming, og både dem og danskerne skal i aktion fra den 30. september i New York.