Jensen og C9 er kommet godt fra start ved dette års Worlds. Foto: Riot Games

Worlds er i gang! – God dansk start

Tidligt i morges gik verdenmesterskaberne i League of Legends i gang. Play-ins – eller kvalifikation til gruppespillet – begyndte med de rød-hvide farver i front.

Skrevet af Miki Jørgensen

Klokken syv skulle man stå op for at være med fra start, da dette års Worlds gik i gang i Kina. På grund af ændringer i kvalifikationen, så skal flere hold i gennem de såkaldte play-ins. Her er tale om WE fra den kinesiske LPL, Fnatic fra EULCS og Cloud9 med danske Nikolaj “Jensen” Jensen fra NALCS.

Og netop “Jensen” viste gode takter i sine første to kampe. Holdet er første seedet i deres gruppe og det er derfor forventet, at de vil gå videre til gruppespillet.

Cloud9 vandt deres to kampe mod henholdsvis Team oNe eSports fra Brasilien og LG Dire Wolves fra den oceaniske LoL-liga.

I deres anden kamp mod LG Dire Wolves fra Australien, så man et helt nyt pick fra danskeren. Genne sæsonen har de altid været afhængig af de carry-picks, som “Jensen” har brilleret med. Men denne gange valgte han tanken Galio, og det er med til at give holdet en helt ny dimension.

“Jensen” og de resterende spillere fra Cloud9 skal igen i aktion i morgen tidligt. Vækkeuret skal stilles klokken syv igen, hvis man skal have et glimt af holdet.

I gruppe A var der også gang i den. Her er en af outsiderne WE fra Kina røget i gruppe med mexicanske Lyon Gaming og Gambit fra Rusland. Og med danske øjen er denne interessant. Hvis WE går videre fra gruppen, så er det næste garanteret, at de kommer i samme pulje som TSM med Søren “Bjergsen” Bjerg og Dennis “Svenskeren” Johnsen.

Og meget ser ud til at det kommer til at ske. Kineserne vandt begge deres kampe, men dog med lidt hiv og sving.

Skriv et svar