Det er ikke kun glæde, man oplever som topprofessionel CS:GO-spiller. Foto: Skærmbillede fra Youtube

Xyp9x: “Fucking lort!” – Kom med på Astralis følelsesmæssige rutschetur

Astralis har ikke opnået den helt store succes endnu, og ligeledes har holdet erklæret sig selv i krise tidligere i år. Nu tager organisationen deres fans med på deres rejse gennem flere dokumentar-episoder.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Den første af de to film, som Astralis har produceret, omhandler de danske stjerners rejse rundt i verden, hvor der både er opture og nedture.

Det første afsnit af dokumentaren “To The Stars” er meget præget af det gruppespils-exit, som danskerne led ved DreamHack Masters Malmö.

Naturligvis medfører sådan et nederlag mange frustationer, hvor “xyp9x” blandt andet får sagt, at det hele er noget “fucking lort”.

Den næste episode af dokumentaren er formet omkring et langt interview med “device”, der fortæller om alt lige fra, hvad der motiverer ham, til hvilke problemer han gennem sin karriere har haft.

Udover interviewet omhandler episoden deres deltagelse ved MLG Columbus, som var den første Major, der havde 1.000.000 $ i præmiepuljen.

I mellemtiden har Astralis nu skiftet “cajunb” ud med “Kjaerbye”, og det næste på programmet for Danmarks bedste CS:GO-hold er det lokale danske event, POWER LAN.

Det løber af stablen den 26. august, og her vil resten af den danske elite også være til stede så som Dignitas og Team X.