100 Thieves henter steel til VALORANT-hold
Billede: 100 Thieves

100 Thieves henter steel til VALORANT-hold

100 Thieves har hentet den tidligere professionelle CS:GO-spiller Joshua “steel” Nissan fra Chaos Esports Club. Dette blev offentliggjort i går. steel bliver det tredje medlem af 100 Thieves’ VALORANT-hold.

Nyheden er blevet offentliggjort efter, at steel blev bænket i Chaos, da det var forventeligt, at han villle skifte til et VALORANT-hold. I løbet af sidste uge og denne uge, har steel prøvespillet for en række tophold indenfor VALORANT, hvilket inkluderer T1.

T1 har foreløbigt erhvervet Braxton “brax” Pierce, Kevin “AZK” Lariviere og Tyler “Skadoodle” Latham, som faktisk er tidligere holdkammerater til steel. I sidste ende valgte steel dog at skrive under med 100 Thieves.

Permanent suspenderet af Valve

Han er en af de fire sidste tidligere CS:GO-spillere fra iBUYPOWER, der har valgt at overgå til VALORANT på fuld tid. Både steel, brax, AXK og Sam “DaZeD” Marine blev alle permanent suspenderet af Valve i januar 2015, efter de havde matchfixed i en online-kamp i august 2014.

DaZeD har endnu ikke skrevet under med et nyt hold. Der går dog rygter om, at han har prøvespillet for T1, der stadig har to åbne pladser på deres hold. Skadoodle, der også var en del af iBUYPOWER-holdet, blev ikke suspenderet, da han ikke fik udbetalt hans in-game skins til reel valuta.

På trods af denne hændelse har steel fortsat konkurreret i CS:GO-turneringer, der ikke var Valve-udpegede Majors. For både Ghost Gaming og Chaos, fungerede han som veteran og en mentor for yngre spilere såsom Matthew “Wardell” Yu, Kenneth “koosta” Suen og Nathan “leaf” Orf.

VALORANT vil markere en ny start for steel i en verden uden begræsninger, efter fem års suspendering fra Counter-Strikes største events. Han vil tilslutte sig tidligere CS-stjerner Spencer “Hiko” Martin (100 Thieves’ første VALORANT-spiller) samt Nicholas “nitr0” Cannella, som 100 Thieves skrev under med, efter at have fritstillet fire spillere, der tidligere spillede PUBG.

Forud for hans tid i 100 Thieves, har nitr0 været en mangeårig spiller for Team Liquid, der i 2018 blev betragtet som værende det bedste Counter-Striker-hold i verden.

En kommentar

Skriv et svar