Logan Hodge er 14 år og afhængig af Fortnite.

14-årig dreng afhængig af Fortnite: Bider og slår sin mor, når han ikke må spille

Moren til en Fortnite-afhængig dreng har netop fortalt sin historie i det australske tv-show “60 minutes”, hvor hun fortæller, at sønnen både slår og bider og i et enkelt tilfælde har nikket en skalle, da hun prøvede at fratage ham hans PlayStation.

Skrevet af Alexander Wilson

Ifølge news.com.au er den 14-årige dreng, Logan Hodge, afhængig af Fortnite, og det volder store problemer for familielivet, fortæller moren Britta Hobbs i det australske tv-show “60 minutes”. Hun uddyber, at han bliver meget voldsom, når han ikke får lov til at spille Fortnite.

Moren forklarer, at han i to år har nægtet at gå i skole, og at han kun forlader sit værelse for at spise og gå på toilettet. Hun forklarer, at afhængigheden er så slem, at han kan finde på at udøve vold, hvis hun prøver at slukke hans PlayStation.

Britta Hobbs fortæller, at han flere gange har bidt og slået hende, når hun har forsøgt at få ham væk fra Fortnite-verdenen. En enkelt gang har han sågar nikket hende en skalle, og det medførte, at hun følte sig nødsaget til at ringe til politiet.

Da Logan Hodge for to år siden købte sin PlayStation, havde familien ikke tænkt, at det ville udvikle sig til så voldsom en afhængighed, men de har selvfølgelig lagt mærke til sønnens adfærdsændringer. Britta Hobbs uddyber, at sønnen er blevet mere tilbagetrukket, sur og deprimeret.

 

2 kommentare

  1. Gad vide om der er andre ting i hans tilværelse som har gjort, at han bruger så meget tid på Fortnite…? Og måske der også ligger nogle svar i måden hans forældre vælger, at opdrage ham på…? “i to år har nægtet at være i skole..” Hvis jeg havde fået lov til, at game non-stop i to år uden at der blev stillet krav om, at jeg gik på arbejde eller passede min familie, så ville jeg nok også blive lidt vrissen, hvis jeg fik at vide at jeg ikke måtte game mere. Og jeg er en voksen mand på 38 år, han er en dreng på 14 år.. Men men lad os male Fortnite og fanden på væggen.. *suk*

  2. Jeg synes det er skræmmende hvor lidt baggrundsinformation der er lavet.

    Drengen har nægtet at gå i skole i to år. Fortnite blev early access i 2017. Det kræver ikke et geni ud fra de enkle data at sammenslå at det nok ikke er Fortnite, der har startet problemet.
    Videre skal man bare klikke på linket og læse den originale artikel for at finde udtalelsen fra drengen selv, hvor han nævner at han brugte spil for at blive glad igen, da forældrenes ægteskabelige problemer gjorde ham deprimeret. Han bruger spillet som medikament mod virkeligheden. Hvorfor er det ikke mere væsentlig journalistik?

Skriv et svar