dota 2, AI, OpenAI, Elon Musk, video games
Kunstig intelligens har indtaget Dota 2. Foto: via. IGDB.com

AI smadrer Dota-verdensmestre i live-kamp

Det er ikke første gang, at en bot vinder over et esportshold, men Dota 2-botten OpenAI er bestemt en af de mest veludviklede af slagsen.

Lørdag skulle de tidligere Dota 2-verdensmestre fra holdet OG, der blandt andre har danske Johan “N0tail” Sundstein som holdkaptajn, op imod OpenAI i en bedst-ud-af-tre showkamp i San Francisco.

Og uden at afsløre for meget, kan vi vidst godt sige, at det endte med at se grimt ud for drengene fra OG.

Det første game startede meget ligeligt, men da teamfights’ene begyndte, så det pludselig sort ud for OG. Kort efter stod det 1-0 til OpenAI.

Det andet game var ikke meget kønnere, og det tog kun botten 21 minutter at besejre OG.

Kampen var historisk, fordi tidligere versioner af OpenAI ellers er blevet banket af paiN Gaming ved The International 2018 samt et hold bestående af forskellige kinesiske spillere kort efter.

Men nu er botten blevet opdateret og ser stærkere ud end nogensinde. Sejren over OG er første gang, at en bot vinder over et professionelt hold ved en live kamp.

Skriv et svar