Anders Blume: “Derfor elsker jeg Counter-Strike”

Den kendte danske CS:GO-kommentator Anders Blume, forklarede under Intel Extreme Masters, hvorfor han elsker spillet så højt.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Mens vi i Danmark har flere af verdens bedste CS:GO hold, så har vi også en af de mest anerkendte og brugte kommentatorer indenfor spillet.

Under det netop overståede Intel Extreme Masters i Katowice, Polen, der har udviklet sig til et af de største og mest omtalte e-sportsevents i verden, spurgte TV-kanalen Sky Sports Anders Blume, hvad det er ved CS:GO, som han elsker så højt.

“En af grundene til at jeg elsker dette spil så meget, er, at det har været en stor del af mit liv de seneste 15 år. Det er kun indenfor de sidste tre år, at jeg har gjort det til en karrierevej,” siger han og fortsætter:

“Det er et spil, hvor man har mulighed for at følge holdene og spillerne. Man ser både op og nedturene, og det er meget spændende at følge disse spillere. De smider en masse hjerte og sjæl ind i det, og nogen af dem spiller otte til ti timer hver dag,” siger han.

Du kan se hele interviewet med Anders Blume herunder:

En kommentar

  1. aidox

    Der findes ikke nogle bedre kommentatorer end Anders og Semmler;)

Skriv et svar