Sidste år vandt Team Singularity main-turneringen, men i år forventes flere tophold at deltage. Foto: Red Bull.

AnJ ender hos Tricked: “Jeg har savnet et hold, der viser mig tillid”

Den tidligere NRG-spiller, “AnJ”, er hjemvendt fra USA og er nu officielt hoppet i Tricked-trøjen, som resulterer i, at holdets seneste tilføjelse “snedker” ryger på bænken efter blot fire måneders spilletid.

Skrevet af Alexander Wilson

Tilbage i januar blev danske AnJ fritstillet af det amerikanske hold NRG, som han var en del af siden juni 2017, for herefter at sætte benene på dansk jord igen.

AnJ har efterfølgende haft en prøveperiode hos North Academy, og deltog sammen med holdet til Assembly Winter 2018 tidligere i februar, hvor de dog tabte til LDLC i semifinalen og røg ud.

“Da jeg kom tilbage fra USA havde jeg nogle forskellige tilbud om at opstarte nye hold, joine noget internationalt og så tilbuddet om at komme på prøve hos North Academy. Jeg tog imod tilbuddet fra North Academy for at prøve noget nyt herhjemme, men det blev ret hurtigt tydeligt, at det ikke ville fungere rent rolle- og spillestilmæssigt, så da Tricked meldte ud, at de var interesserede i at få mig tilbage på holdet, blev jeg ret hurtigt afklaret med, at det var den rette beslutning.”, udtaler AnJ til Esportsmagasinet.

“Jeg sagde ja til at komme tilbage, fordi det er sindssygt vigtigt for mig at føle mig komfortabel på et hold, og eftersom jeg har brugt så mange timer med gutterne, og ved hvordan holdet fungerer, var det ret ligetil, at dette var nødvendigt for at finde mig selv igen. Allerede efter kun én dag kan jeg mærke, hvor meget jeg har savnet at være på et hold, der viser mig tillid, og hvor der ikke bliver tænkt en ekstra gang over at droppe mig en AK, det har jeg manglet – for jeg performer bedst, når mit hold har tillid til mig og tror på, at jeg kan gøre forskellen.”, fortsætter den nye Tricked-spiller.

AnJ er tilbage i Danmark med blod på tanden og troen på, at holdets tillid til ham kan medføre, at han performer bedre.

“Vi kender hinanden rigtig godt, og det er skønt at være tilbage hos drengene, som jeg sammen med opnåede min største præstation i esport med indtil videre. Vi har vist, hvad vi kan opnå, hvis vi peaker. Copenhagen Games sejren og efterfølgende kvalificere os til Dreamhack Summer og derudover vinde nogle decent online turneringer. Vi skal selvfølgelig gerne tage skridtet videre, og det håber jeg, at vi alle har udviklet os nok til, siden vi sidst spillede på hold sammen, det tror jeg i hvert fald på. Med mig hjem bringer jeg nogle nye måder at spille spillet på. Ligeledes kommer jeg tilbage med en god del erfaring mod nogle rigtig gode hold, både på lan og online, så jeg håber på at kunne bidrage med endnu mere end før. Vi har i hvert fald endnu bedre rammer hos Tricked, end vi havde da jeg tog afsted, så vi kommer til at give den fuld gas i kampen om at udvikle os og blive endnu bedre end sidst, og jeg er så glad for at være tilbage!”, afslutter AnJ.

Sammen overraskede holdet og vandt Copenhagen Games 2017 under navnet Singularity. Om de vender tilbage for at forsvare titlen til dette års Copenhagen Games, må tiden vise. Indtil videre er North det eneste danske hold, der har fået en invitation til eventen.

Hermed består Tricked af følgende spillere:

 Peter “Inzta” Kragelund
 Thomas “Ryxxo” Nielsen
 Mads “Console” Skovby
 Lucas “Lukki” Pilheden
 Allan “AnJ” Jensen

 Allan “Rejin” Petersen (træner)

 Simon “snedker” Snedker (bænket)