Anklage: ESL har givet Virtus Pro en fordel i kampen om wildcard

Kritikken går på, at ESL gerne vil have fat i Virtus Pros store fanskare, og derfor har givet holdet en fordel i kampen om et wildcard til ESL Pro Leauge.

Det er en af de største CS:GO turnering i verden, og vinderen af sidste sæson indkasserede hele 200.000 dollars for sejren. Der er altså tale om en af de helt tunge turneringer, når ESL Pro League går i luften om et par uger. Her skal 28 hold kæmpe om det prestigefyldte trofæ. 26 af holdene er allerede udvalgt, men de sidste to pladser er der stadig spænding omkring.

Og det er netop fordelingen af de to sidste pladser, som ESL modtager kritik for i øjeblikket. Det er nemlig fansene, der er med til at afgøre, hvem de mener, fortjener en plads i turneringen.

Der er fire hold fra hhv. EU og NA med i afstemningen og de to hold fra hver region, der får flest stemmer skal spille om de to sidste pladser.

På Reddit er kritikken af udvælgelsen stor, men også Josh Raven, der er eSportsskribent på The Daily Dot, retter en hård kritik mod ESL. Han mener, at ESL favorisere Virtus Pro med afstemningsmodellen, da Virtus Pro er det hold, der har den absolut største fanskare, og dermed er selvskrevet til at blive blandt de to hold i EU, der får flest stemmer.

Dette tiltag fra ESL synes at være endnu et forsøg på at holde Virtus Pro i ligaen. Sidste år prøvede de også at ændre reglerne, for at holde dem i ligaen, og det virkede ikke, men nu ved ESL udmærket godt, at Virtus Pro vil vinde fan afstemningen. Dette vil booste seertallene og få den store Virtus Pro fanskare til at se med, og det er målet her,” Skriver han hos Daily Dot.

De otte hold der kæmper om de to wildcard pladser er følgende:

Europa

  • Virtus.pro
  • Gambit Gaming
  • Godsent
  • Ence eSports

Nord Amerika

  • Team SoloMid
  • Luminosity Gaming
  • Echo Fox
  • Team Kaliber

Afstemningen løber indtil d. 8. august og man kan stemmer ved at følge dette link.

Er du enig i, at ESL bruger ufine metoder for at få Virtus Pro med i ESL Pro League? Deltag i debatten på vores Facebookside.

Skriv et svar