Apex Legends blev hurtigt en succes, da det udkom næsten ud af det blå. Foto: Shutterstock

Apex Legends får professionel liga i 2020

Spilfirma EA, vil tidligt i det nye år sparke liv i en ny eSport turnering kaldet Apex Legends Global Series. Denne turnering vil have spillere fra hele verden, og alle kæmper de om præmiesummen på 3 millioner dollars. 

af Peter Skjøtt Poulsen

EA’s nye Apex Legends turnering vil være åben for alle spiller som møder turneringens krav, og starter først ud med onlineturneringer som vil lede til de såkaldte Regional Challenger Events, Global Premier Events og til sidst The Apex Legends Global Series Majors.

Der vil i løbet af året blive afholdt 4 Majors. De første tre Majors vil have 100 tremands hold der spiller mod hinanden, for en andel i præmiepuljen på 500,000 dollars pr. event. Den fjerde og sidste major vil bestå af verdens top 60 hold i en stor finalekamp med en præmiepulje på 1 million dollars på højkant.

Alle fire Majors vil spille med de såkaldte ”Match Point” regler som blev introduceret ved The Apex Legends Preseason Invitational i september. Reglerne er simple: Istedet for en direkte ”Sidste mand vinder”-kamp, må holdene akkumulere point baseret på kills og placering over flere runder.

Når et hold når max point aktiveres Match Point og det næste win af det førene hold afgører den samlede stilling, samt turneringens vinder. Det fede ved dette setup er at andre hold fortsat kan score point og på den måde også blive godkendt til Match Point. Dette betyder at man som hold skal spille konsistent gennem turneringen OG være i stand til at lukke spillet ned når det når så vidt. Som The Washington Post skrev tilbage i oktober kan dette format være udmattende for spillere, fordi der som sådan ikke er en nedre grænse for antallet af runder før en vinder er fundet. Til Invitationals i september tog det eksempelvis Team SoloMid 11 runder i streg før de vandt turneringen. 

Lige så udmattende som det er for spillerne at spille det, lige så nervepirrende og spændende er det for tilskuerne at se denne hektiske form for tovtrækkeri. Vi glæder os derfor helt vildt til at opleve Apex Legends første Pro turnering i 2020.

Skriv et svar