Apex Legends har leveret sin første legende

Apex Legends har taget spilverdenen med storm. Det er blot ti dage siden, at spillet blev udgivet, men ikke desto mindre ser det ud til at spillets første store stjerne allerede udklækket.

Det drejer sig om den blot 18-årige Coby ”Dizzy” Matthews, der på trods af spillets korte levetid allerede har domineret stort i spillet. De første mange dage har han brugt op mod 20 timer dagligt på spillet.

Dizzy, der er blevet signet af organisationen NRG, var en del af trioen, der vandt Twitch Rivals sammen med verdensstjernen Ninja og KingRichard. Han har også allerede passeret mere end 5.000 kills i spillet.

Og så er han indehaver af rekorden for flest kills i én kamp, nemlig 33 (ud af 60 mulige). Det kan ses i videoen herunder, men bemærk at sproget ikke altid er lige kønt:

Men hvordan gik det til at en 18-årig fik en plads ved siden af Ninja og KingRichard til Twitch Rivals?

”Jeg mødte Richard gennem Twitter. Jeg havde spillet Apex Legends så meget og primært med Wraith (Karakteren, red.), så jeg var i stand til at holde styr på mine stats. Jeg spillede så meget, at jeg var foran alle andre. Jeg hørte om Twitch Rivals-turneringen, og jeg var superinteresseret, men jeg havde ingen vej ind,” forklarer Dizzy til Forbes og tilføjer:

”Richard tweetede, at han muligvis skulle være holdkaptajn i det, og jeg svarede med et billede af mine stats for at se om han var interesseret, og det var han, da han så at jeg var meget talentfuld og han gav mig en chance.”

Hvis navnet Dizzy lyder bekendt, så er det ikke helt usandsynligt. Han har en fortid på CS:GO-scenen.

Skriv et svar