Apex Legends: Ny Quest-udfordring ‘The Broken Ghost’ begynder i dag

I dag begynder den første Quest-udfordring i Apex Legends nogensinde. Nemlig “The broken ghost”, der fløjter den første ugentlige jagt i hele Apex Legends historie i gang. Quest-udfordringen lanceres i forbindelse med den nye Apex Legends sæson 5 – Fortune’s Favor, som EA Games og Respawn står bag. 

De nye Quest-udfordringer følger historien om den nye legende Loba, og giver spillerne en ny måde at dykke ned i spillet på, mens Respawn løbende udvikler fortællingen. Loba er ude efter det, der kaldes “The broken ghost” – men hvem eller hvad det er, er et sandt mysterium.

Spillere kan nu begynde den første af sæsonens ugentlige jagter, der bringer dem en tur til Kings Canyon i nattens mulm og mørke for at hente et stykke af en mystisk genstand. Modige spillere kan køre solo eller vælge at fuldføre missionen med sit squad. For at optjene belønninger skal man dog selv låse missionen op. Hver belønning åbner op for et nyt kapitel, der fortæller historien om “The broken ghost”. Ved at indsamle alle ni stykker vil spillerne få dyb indsigt i fortiden og afsløre en hemmelighed, som Outlands slet ikke er klar til.

Få indblik i sæson 5 – Fortune’s Favor og se de tre trailers her: Spiltrailerentrailer for den nye legende og Battle Pass-traileren.

Læs mere på den officielle blog her

Skriv et svar