Billede: Astralis

Astralis har es3tag med i opgøret mod mousesports

Når Astralis senere i aften skal spille mod mousesport, og derfor også holdets tidligere IGL, karrigan, bliver det igen med es3tag på holdet. Det betyder, at det igen er Bubzkji, der får lov til at sidde over.

Der er ikke lang tid til, at vi kan følge med i opgøret mellem Astralis og mousesports. Her skal karrigan forsøge at slå flere af sine tidligere holdkammerater, når hans nuværende hold tørner sammen med Astralis.

Begge hold har fået en acceptabelt start på ESL Pro League Season 12, men der er dog ingen af dem, der har domineret. De har nemlig begge fået seks point i deres første tre kampe. Derfor kan det vise sig at blive en rigtig spændende kamp, vi kan følge her til aften.

Har vundet begge kampe med es3tag

Det er værd at tilføje, at Astralis faktisk har formået at vinde begge kampe, som es3tag har spillet med i. I de to kampe, de har vundet, hvor de spillede mod hhv. FaZe og Vitality, var det især device og es3tag, der leverede et imponerende niveau.

Hvis ikke mousesports formår at lukke ned for de to stjernespillere, er der meget, der tyder på, at de får en svær kamp. Begge spillere har nemlig vist, at de er i god form, og at de generelt spiller godt for tiden.

I og med, at det er karrigan, der sidder ved roret, er der en god chance for, at det internationale mandskab har noget helt særligt planlagt. Derfor skal der heller ikke være nogen tvivl om, at det bliver en rigtig spændende kamp at følge.

Skriv et svar