Foto: Adela Sznajder via DreamHack

Astralis skuffede trods storspil fra dev1ce

Nicolai “dev1ce” Reedtz var fuldstændig flyvende, da FURIA og Astralis stødte sammen i den afgørende gruppekamp, men lige lidt hjalp det. FURIA sejrede over tre maps, og dermed er Astralis ude af ECS-finalerne i London.

Det startede ellers fint for danskerne. På Inferno-mappet vandt Astralis 16-12. Herefter skulle der spilles på Mirage, og det udnyttede FURIA til at udligne kampen.

Dermed skulle det hele afgøres på Nuke, og det blev en tæt affære. Astralis kom foran 9-6 efter halvdelen af de 30 runder var spillet, men herefter tog FURIA over på scoretavlen. Det blev til en 16-13-triumf til FURIA, og dermed vandt de kampen med 2-1.

Nederlaget faldt på en dag, hvor dev1ce havde fundet sit højeste niveau i lang tid. Stjernespilleren, der blev kåret som den andenbedste spiller i 2018, sluttede af med en score på 75-45 over tre maps, hvilket var tæt på næsten 20 kills bedre end den næstbedste ifølge både ranking og kills – Peter “dupreeh” Rasmussen.

Skriv et svar