Fire af Astralis-spillerne er nu på top 25 over mest vindende spillere nogensinde. Foto: RFRSH Entertainment

Astralis skyder ELEAGUE i gang; En million dollars er på højkant

Astralis står til at skyde en af de største turneringer i år i gang om få øjeblikke, og her er der en million dollars på højkant.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

ELEAGUE Premier er gået hen til et noget kortere format denne gang, og det betyder, at der er CS fra øverste hylde på programmet fra i dag og helt indtil næste søndag.

Turneringen er fyldt med verdens seks bedste hold, mens de får selskab af Cloud9 og Fnatic, der ligger lidt længere nede på ranglisten.

Og der er derfor lagt op til et brag af en turnering, når vinderen af de 500.000 dollars svarende til over 3 millioner danske kroner skal findes.

Astralis starter mod Cloud9, og danskerne er storfavoritter efter, at Cloud9 er et lidt punkteret mandskab, der har to stand-ins med til turneringen i form af svenske “Golden” og “STYKO”.

Udover kampen med dansk deltagelse, får man også brasilianske MiBR at se, som har fået den tidligere Cloud9 spiller “tarik” på holdet.

Lørdag den 21. juli:
20:00 –  Astralis vs.  Cloud9| BO3
~23:00 –  Liquid vs.  MiBR | BO3

Se livevideo fra ELEAGUE TV på www.twitch.tv

Skriv et svar