Astralis svækket inden Majoren?

Det er ikke sikkert, at det er alle der ved det, men Astralis er blevet heftigt debatteret de sidste seks måneder for deres kreative måde at bruge smoke-granater på i CS:GO.

Der var nemlig en bug. Hvis man har spillet CS:GO i et godt stykke tid, vil man vide, at modstandere nogle gange popper frem på radaren, selvom man ikke har set dem. Oftest imens man kigger igennem en smoke-granat.

Men det har man kunnet udnytte på det groveste, i efterhånden rigtig lang tid. Og specielt Lukas ‘gla1ve’ Rossander er blevet kendt for at få nogle meget suspekte kills igennem smoke-granaterne.

Fordi i stedet for at vente på at smoken forsvinder helt, har man kunnet se sin modstander på radaren nogle sekunder før, den forsvandt fuldstændig.
Der var derfor flere spillere, som når de sad med deres sigtekorn på smoken, kiggede på deres radar i stedet for deres sigtekorn.

Samtidig havde mange spillere udviklet et keybind, så de zoomede ind på deres rader, når de havde brug for det. Så det var lettere at se, hvor modstanderen var helt præcist.

Men bare nogle timer før de første headshots skulle falde i Majoren, kom Valve ud med en opdatering til CS:GO, som angiveligt har rettet op på denne fejl i spillet.

Flere spillere og fans er allerede ude og tale Astralis chancer for at tage guldet ned, da de også for nyligt tabte til 2-1 til Team Liquid i finalen til iBUYPOWER Masters 2019.

Så måske Astralis slet ikke er så store favoritter længere?

Skriv et svar