Arkivbillede

Astralis tæt på slutspil i ESL Pro League

Onsdag skulle Astralis spille sin anden kamp i gruppespillet til ESL Pro League Season 9. Her skulle de op imod HellRaisers, som viste sig ikke at volde nogen problemer for de danske drenge.

Første map foregik på Dust2, hvor Astralis tog 14 runder på CT-siden. Derved kunne de kort efter lukke kampen 16-4.

Det andet map var Inferno, hvor danskerne tog ni sejre på T-siden og efterfølgende vandt kampen 16-7.

I dag venter så den sidste gruppespilskamp for Astralis, når de klokken 22 torsdag aften skal op imod tyske BIG.

Vinder de den kamp, er de direkte videre til slutspillet til ESL Pro League Season 9. Du kan se kampen på ESL Pro Leagues stream.

Vi har inkluderet et link til streamen herunder:

Se livevideo fra ESL_CSGO på www.twitch.tv