Astralis til Blast Pro League. Foto: Skærmbillede fra Blast Pro Series Twitch

Astralis ubesejret: videre til semifinalerne

Med to flotte og overbevisende sejre mod henholdsvis ViCi og det nye 100 Thieves, har Astralis nu sikret sig en plads i semifinalen.

af Oliver Heide

I morges spillede Astralis deres første kamp til IEM Beijing, hvor de mødte det kinesiske hold ViCi. Kampen startede ud på de_inferno, og Astralis viste fra start deres dominans, og vandt kampen 16-5. Andet map var de_nuke, og selvom ViCi vandt pistol runden dominerede Astralis stadig, og på overbevisende vis vandt de mappet 16-4.

Næste kamp var imod det nykøbte 100 Thieves, som altså består af gamle Renegades spillere. Kampen startede igen ud på de_inferno, og 100 Thieves kom fantastisk fra start, og sikrede de første fem runder. Det blev dog ikke til meget mere, efter Astralis dominerede resten af halvlegen, og sluttede første halvleg 9-6. 100 Thieves sikrede første runde, og den efterfølgende, men blev derefter lukket ned af Astralis. Det gik lidt frem og tilbage ind imellem runder, men Astralis endte med at lukke kampen 16-10.

Astralis kom godt fra start på andet map de_nuke, hvor de vinder de første fire runder på T siden. 100 Thieves svarer dog igen med et par runder af deres egne, og kampen går lidt frem og tilbage i første halvlegen. Dog viser Astralis flot spil i anden halvleg, hvor 100 Thieves ellers sikrede pistol runden. Astralis tager derefter fem runder i streg, og kampen lukkes relativt nemt derfra.

Derfor er Astralis nu i semifinalen, og det er endnu ikke sikkert, hvem Astralis skal spille imod. Vinder de semifinalen, så er Astralis i finalen, der bliver spillet i en BO5. Vinderen af IEM Beijing løber hjem med $125.000, svarende til ca 840.000 kr.

Skriv et svar