Rene "Cajunb" Borg (i midten) er ikke længere en del af Astralis, efter holdet har skiftet ham ud med Markus "Kjaerbye" Kjærbye. Pressefoto fra Astralis.

Astralis viste klasseforskel i danskeropgør

Søndag aften tørnede Astralis sammen med SK Gaming i ESL Pro League i to kampe, og her viste de tidligere TSM-drenge, at de er Danmarks bedste CS:GO-hold.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

SK Gaming røg søndag eftermiddag ud af den første europæiske kvalifikation til DreamHack i Malmø, og søndag aften sendte Astralis så holdet meget langt væk fra de fire første pladser i den europæiske gruppe i ESL Pro League, der giver adgang til Lan Finals i London til maj.

Astralis er på nuværende tidspunkt rangeret som det tredjebedste CS:GO-hold i verden på HLTV.org’s rangliste. SK Gaming er ikke længere at finde på listen, der kun tæller top 20-holdene i verden.

Derfor var det også forventet, at Astralis skulle vise, at der var niveauforskel på de to hold i søndagens kampe.

Device viste sine kvaliteter med AWP’en mod SK.

Med to sejre på henholdsvis 16-7 i første map, Train, og 16-5 i andet map, Mirage, indfriede det danske tophold de forventninger.

Sejrene betyder, at Astralis nu ligger sig alene på førstepladsen i den europæiske gruppe i ESL Pro League, der tæller 12 hold, hvoraf de fire første skal spille med i Lan Finals, hvor der er 200.000 $ til vinderen.

Efterfølgende erkendte SK Gamings Emil “Magiskb0y” Reif da også, at Astralis var klasser bedre.

“Vi er så loort. God kamp og godt spillet Astralis, I udspillede os i hver eneste runde,” skrev Emil Reif efter kampen på Twitter.

Omvendt mener Peter “Dupreeh” Rothmann fra Astralis, at Lan Finals i London kommer nærmere.

Astralis har 33 point efter 14 kampe og fører med seks point ned til NiP, som dog har spillet fire kampe mindre.

SK Gaming har vundet 3 ud af 10 kampe og ligger på syvendepladsen med ni point.

1.  Astralis Kampe: 14 Point: 33
2.  NiP Kampe: 10 Point: 27
3.  EnVyUs Kampe: 12 Point: 21
4.  fnatic Kampe: 8 Point: 21
5.  G2 Kampe: 11 Point: 18
6.  Natus Vincere Kampe: 10 Point: 18
7.  SK Kampe: 10 Point: 9
8.  FaZe Kampe: 8 Point: 9
9.  dignitas Kampe: 4 Point: 6
10.  Virtus.pro Kampe: 16 Point: 6
11.  mousesports Kampe: 6 Point 3
12.  FlipSid3 Kampe: 5 Point: 0

Skriv et svar