Ad billede
Det lader ikke til, at Epic Games har tænkt sig at lette på speederen. Battle-bussen er ustoppelig. Foto: via. Koch Media

Bekymrede forældre hyrer Fortnite-trænere til deres børn: “Vi er bange for, at vores børn bliver socialt udstødt!”

Flere medier melder nu om, at forældre er begyndt at hyre Fortnite-trænere til deres børn, så de kan blive bedre til spillet og undgår at blive socialt udstødt i skolen.

Skrevet af Alexander Wilson

Ifølge den britiske avis, The Guardian, er flere og flere forældre begyndt at betale Fortnite-trænere for at hjælpe deres børn med at blive bedre til Fortnite. De betaler efter sigende trænerne mellem 65 kroner og 160 kroner i timen for trænere, der hjælper børnene online.

Trænerne bliver fundet ved hjælp af sociale medier eller hjemmesiden Gamer Sensei, hvor man kan finde trænere til blandt andet Fortnite, LoL, CS:GO, PUBG og Overwatch og en masse andre spil.

“Der ligger et pres på børnene, ikke blot med hensyn til at spille Fortnite, men man skal også være virkelig god til det. Du kan nok forestille dig, hvordan det var for ham i skolen.”, fortæller Ally Hicks, mor til en 10-årig dreng, til The Guardian.

“De vil sikkert tro, at jeg snyder. Det er sådan 10-årige børn tænker.”, fortæller sønnen Rob Hicks i håb om, at hans venner ikke finder ud af, hvordan han er blevet bedre.

Flere og flere forældre hyrer også trænere i håb om, at deres børn en dag kan udvikle sig til professionelle spillere og leve af de store præmiesumme, der har vist sig i Fortnite indtil videre.

 

Skriv et svar