Foto: Fra TSM Legends på Youtube

Bjergsen inden vendepunkt: “Jeg var ved at forberede mig på at droppe eSport og starte i skole igen”

Søren “Bjergsen” Bjerg  fra Team Solomid mindes i det nyeste afsnit af TSM Legends sin tid hos Copenhagen Wolves.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Når man taber og taber, kan det være svært at holde den målrettethed, der er behov for, hvis man vil være topspiller i League of Legends, og faktisk var den danske topspiller Søren “Bjergsen” Bjerg som 17-årig tæt på at droppe kampene i Summoner’s Rift og vende tilbage til skolebænken.

Det fortæller den danske topspiller i den seneste udgave af TSM Legends, hvor der er fokus på vendepunkter.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

Han fremhæver en kamp mod Fnatic i 2013, som det største vendepunkt i karrieren. Her lykkedes det nemlig for hans gamle hold Copenhagen Wolves at vende skuden og de begyndte herefter at vinde kampe.

“Vi havde bogstavligt talt tabt alle vores kampe i fire uger. Jeg besluttede mig for bare at nyde de sidste uger af splittet, også gå tilbage til skolen eller arbejdet,” siger “Bjergsen” i videoen.

Men sådan gik det ikke. “Bjergsen” leverede et pentakill i kampen mod Fnatic, og holdet sluttede som nummer fire i tabellen, dette på trods af, at de inden kampen mod Fnatic lå sidst.

Man kan se hele episoden herunder, hvor “Bjergsen” taler om sit vendepunkt to minutter inde i klippet.

Herunder kan man se højdepunkter fra kampen mellem Fnatic og Copenhagen Wolves. Det er god nostalgi!

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.