Royal Arena var i weekenden fyldt op med 12.000 tilskuere. Foto: RFRSH Entertainment.

BLAST Pro Series melder om udsolgt

BLAST Pro Series har netop meldt ud, at der er udsolgt på lørdag, og dermed melder 12.000 fans deres ankomst, når hjemmebanefavoritten, Astralis, skal ud og forsvare Dannebrog.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

BLAST Pro Series starter allerede fredag med de første indledende gruppekampe, men det er lørdag, hvor turneringen rykker ind i Royal Arena.

Arenaen bliver fyldt helt op med 12.000 fans, da der netop er blevet udsolgt.

Favoritterne ved turneringen er ingen andre end danske Astralis, men danskerne skal nok får modstand, da flere prominente navne har meldt deres ankomst.

Heriblandt Na’Vi anført af superstjernen “s1mple” samt FaZe, der kommer fra en flot sejr ved EPICENTER.

Dørene til Royal Arena står til at åbne kl. 12.30 på lørdag, mens kampene skydes i gang 14.00.