BLAST Pro Series i Royal Arena, november 2018. Foto: via. RFRSH Entertainment.

BLAST Pro Series tilføjer mere spilletid til Los Angeles-turnering

Den næste BLAST Pro Series-turnering afholdes den 13-14. juli i Los Angeles. Her har RFRSH, der står bag turneringen, valgt at lave lidt ændringer.

BLAST-konceptet er nemlig blevet kritiseret for at være alt for domineret af BO1-kampe, der gjorde at man som fan risikerede ikke at for alvor kunne se sit hold spille interessante kampe. Derfor har turneringsarrangørerne valgt at tilføje en BO3-semifinale til konceptet.

Det betyder, at fire hold går videre til semifinalerne. Før var det blot de to bedste hold fra gruppespillet, der gik direkte i en BO3-finale. Nu venter der altså mere kvalitets CS:GO for pengene.

I samme moment som RFRSH annoncerede ændringen, kunne de også melde ud at turneringen har skiftet arena. Det var meningen, at turneringen skulle være afholdt i Galen Center fra den 12-13. juli, men i stedet bliver spillestedet HD Buttercup fra den 13-14. juli.

Det har ført enkelte problemer med sig, men flere brugere på Reddit klager over at billetpriserne er eksploderet efter ændringen. Således kunne man få billetter til 25 dollars (34 dollars med gebyr) da turneringen skulle afholdes i Galen Center, men med skiftet til HD Buttercup koster billetterne nu 100 dollars.

Blast LA: With the change in venue, tickets have gone from $25 to $100 for one day. from r/GlobalOffensive

Hvorom alting er, virker det som et glimrende tiltag at tilføje flere BO3-kampe til turneringsformatet. Mange fans har kritiseret det lynhurtige format voldsomt i den seneste tid.

Skriv et svar