Byali helt færdig hos Virtus.pro

Den polske CS:GO-spiller Paweł “byali” Bieliński er nu helt færdig hos Virtus.pro, efter han mandag skrev under på en opsigelse af sin kontrakt.

Det skriver HLTV.org.

Byali var i forvejen bænket på det polske hold, og har derfor ikke været i startfemmeren siden april.

Hos Virtus.pro var byali blandt andet med til at sikre organisationen sin Major-sejr til IEM Katowice i 2014. Han kom først med på Virtus.pro i 2014 og var med organisationen indtil 2018, hvor han søgte væk.

Der gik dog kun halvanden måned, inden han var tilbage igen.

Det vides endnu ikke, hvad der nu skal ske med byali.