Refrezh skal senere på måneden agere stand-in for Cloud9. Foto: @TeamFragsters på Twitter.

Cloud9 henter refrezh som stand-in til BLAST Pro Series

Den nu tidligere Fragsters-spiller, Ismail “refrezh” Ali, er netop blevet offentliggjort som stand-in for Cloud9 til den kommende BLAST Pro Series i Lissabon, da Maikil “Golden” Selim er forhindret i at deltage.

Skrevet af Alexander Wilson

Det er ikke mere end tre dage siden, at det blev offentliggjort, at refrezh ikke længere vil være en del af Fragsters-mandskabet. Nu er den unge spiller blevet offentliggjort som stand-in for det internationale Cloud9-hold, når de deltager til BLAST Pro Series i Lissabon senere på måneden.

Refrezh kommer til at agere erstatning for Cloud9s caller, Golden, som må udeblive fra eventen grundet problemer med helbredet. Det er nu anden gang, at refrezh får chancen for at spille mod de helt store hold, da han ved BLAST Pro Series i København ligeledes blev tilbudt af spille for Cloud9. Det kan du læse mere om her.

Hermed drager danskeren til Portugals hovedstad den 14.-15. december, når han sammen med spillere som Robin “flusha” Rönnquist og Timothy “autimatic” Ta skal krydse klinger med hold som Astralis, FaZe og Natus Vincere i kampen om 1,6 millioner kroner.

 

Skriv et svar