n0thing trækker tilsyneladende snart i compLexity-trøjen. Foto: Adela Sznajder via DreamHack.

CompLexity tæt på at offentliggøre n0thing

Amerikanske compLexity bænkede for lidt over en uge siden to af deres spillere. Efterfølgende har de været aktive på Twitter med en masse hints, som tilsyneladende viser, at de netop har underskrevet med Jordan “n0thing” Gilbert.

Skrevet af Alexander Wilson

Det er ikke længe siden, at amerikanske compLexity offentliggjorde, at både Jaccob yay Whiteaker samt Bradley ANDROID Fodor kom en tur på bænken efter en række skuffende resultater på det seneste.

Efterfølgende har organisationen givet en masse hints om, hvem der nu trækker i compLexity-trøjen ved fremtidige events. Her har de fleste fans luret, at det bliver den velkendte veteran, n0thing, der vender tilbage til compLexity, som han ligeledes repræsenterede tilbage i 2014.

N0thing har i en længere periode været inaktiv som professionel spiller, men han har dog deltaget i den amerikanske minor sammen med spillere som Mike “shroud” Grzesiek og Sean “seang@ares” Gares. Imens det tyder på, at n0thing snart bliver offentliggjort som ny compLexity-spiller, har organisationen ligeledes hintet den anden spiller, som tyder på at være Ricardo “Rickeh” Mulholland.