Michaela "mimi" Lintrup er en af Danmarks bedste kvindelige CS:GO-spillere.

CPH Games med stor præmiepulje til kvinderne

CPH Games offentliggjorde tidligere et kæmpe boost af deres præmiepulje til deres main-turnering, og nu forbedres præmiepuljen også markant for kvinderne i forhold til sidste år.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Der bliver endnu engang en stor kvindeturnering til Copenhagen Games, og ligeledes er det igen Samsung, der er hovedsponsor på turneringen.

Sidste år var der der omkring 17.000 dollars på højkant i kvindeturneringen, men i år er det blevet til 25.000 dollars svarende til 150.000 danske kroner.

Dermed kan man godt forvente, at verdens bedste kvindehold endnu engang bliver samlet til Copenhagen Games, som i år bliver afviklet i Bella Centeret på Amager.

Udover offentliggørelsen af præmiepuljen afslører CPH Games, at de vil forbedre online produktionen omkring turneringen sammen med selve scene-setuppet.

Selve præmiefordelingen kommer til at se således ud:

1. 15,000$
2. 7,000$
3. 1,500$
4. 1,500$