MP5'eren gør sit længeventede comeback! Foto: via. Wikimedia Commons

CS:GO: MP5’eren er tilbage!

Valve annoncerede i nat, at MP5’eren vil få sit længeventede comeback. Den kulte SMG er allerede tilgængelig i casual matchmaking

Skrevet af Markus Ambrosius

I går skruede Valve op for nostalgien, da de løftede sløret for spillets nyeste skud på våbenstammen, MP5’eren.
Og der er naturligvis ikke tale om en hvilken som helst MP5’er. Det er den super snigeren MP5-SD med lyddæmper, vi har med at gøre.

Terroristernes første lyddæmpet våben?

Valve har hevet en helt speciel kanin op af hatten denne gang; MP5-SD.
Den kulte maskinpistol, der traditionelt set er blevet brugt af politi- og indsatsstyrker. Noget tyder dog på, at terroristerne også får gavn af den nye SMG, eftersom det er MP7’eren, der bliver udskiftet.
Både T- og CT-siden er som bekendt udstyret med MP7’eren, hvorfor det kun giver mening, at de også begge vil få gavn af den nye SMG.

Og selvom maskinpistolen traditionelt set er blevet brugt af “the good guys”, så er våbnet også tidligere blevet brugt af terrorister. Det er for eksempel også MP5’eren, der pryder Rote Armee Fraktion‘s logo:

MP5’eren er sammen med den røde kommuniststjerne en central del af RAFs logo. Foto: via. Wikimedia Commons.

MP5’eren bliver terroristernes første våben i CS:GO med lyddæmper. Læs, hvad Valve selv har at sige om MP5-updaten hér.

Major eller ikke Major?

Selvom der hersker en udelt begejstring over Valve’s seneste påfund, så ledsages begejstringen dog også med lige dele bekymring. Og ikke mindst spørgsmålet; skal den nye MP5-SD virkelig være en del af FACEIT-Majoren i London til september?

Herunder kan du se en repræsentant fra hver lejr. Dels Team Liquid’s EliGE, der er begejstret for SMGens tilbagevenden, og dels Jason ‘moses’ O’Toole, der udtrykker sin bekymring over store meta-ændringer lige inden en Major:

Og sidst men ikke mindst, så har vi naturligvis fået de skin-gale CS:GO-spillere på banen, der allerede har givet deres bud på, hvordan en MP5’er kan se ud med et nyt, flot skin.

Lyddæmperen kan ikke afmonteres.