Foto: via. Koch Media

Dansk Fortnite-turnering kan snart blive en realitet

Dansk Fortnite-turnering kan ifølge Fortnite Danmark snart blive en realitet. De mangler dog lige Epic Games’ godkendelse.

Skrevet af Markus Ambrosius

Fortnite har slået den ene rekord efter den anden. Fælles for disse rekorder er dog, at de primært har omhandlet streaming. Nu vil en gruppe af danske arrangører hive Fortnite ud af streamingsumpen og ind i competitive-rækkerne.
Arrangørerne, Fortnite Danmark, er Danmarks førende Fortnite-community med en Facebookgruppe, der allerede tæller 10.000 medlemmer. Fortnite Danmark offentliggjorde følgende facebookopslag tidligere i dag:


Arrangører efterlyser squads

Fortnite Danmark leder som bekendt efter esportsforerninger, der ønsker at stille et hold i deres online-turnering. Eftersom Fortnite Danmark ikke har fået Epic Games’ blåstempling endnu, ville en stor interesse – især fra de større esportsorganisationer – garanteret fremskynde processen betragteligt. Derfor bringer Esportsmagasinet også gerne denne efterlysning, da vi alle sammen er spændte på at se, hvad Fortnite kan i en konkurrence-sammenhæng.

Indtil videre er det en online squadturnering, der er i støbeskeen. Det drejer sig om PC-, PS4- og cross platform-turneringer. De fleste kan altså være med hér. Dog ikke Xbox-spillerne, der ifølge opslaget ikke kan være med i denne omgang.

Så hvis dig og dit squad har lyst til at prøve kræfter med andre dygtige, danske Fortnite-spillere, så er det nu, I skal melde jer under Fortnite-fanerne.

Vi ses i Tilted’!