Her ses Frederik Rasmussen (i midten) sammen med resten af holdet. Foto: Toro Rosso.

Dansk wildcard løb med sejren foran Mercedes favorit

Det var første gang, at de store Formel 1 hold havde håndplukket deres egne kørere. Danske Frederik Rasmussen endte med at nuppe sejren i et af løbene.

Indrømmet. Vi skriver ikke ret tit om Sim Racing her på Esportsmagasinet, men når en dansker pludselig nupper førstepladsen i et løb i den virtuelle Formel1 serie, er det måske et tegn på, at vi burde gøre det.

Onsdag aften hentede 19-årige Frederik Rasmussen nemlig toppoint i et af aftenens løb, da han slog favoritten Brendon Leigh med et mulehår. Som om det ikke var imponerende nok i sig selv, bliver historien endnu bedre. Danskeren var nemlig ikke valgt af Toro Rosso i den officielle draft, og blev først tilbuddet om en plads på holdet efterfølgende og mon ikke de er ganske godt tilfredse med det valg?

Brandon Leigh vandt dog aftenens to andre løb og har derfor førstepladsen i den samlede stilling, mens Frederik Rasmussen har andenpladsen. Der mangler stadig syv løb, og vi ser frem til at følge danskeren.

 

På Frederik Rasmussens Twitter profil finder man også dette opslag, hvor han viser trænings-faciliteterne hos Toro Rosso.

 

På hjemmeadressen ser det heller ikke helt skidt ud med træningsudstyret:

 

Skriv et svar