Danske pro’s jubler over ny CS:GO-opdatering

Valve har rullet en stor opdatering ud til CS:GO, der ændrer måden, som AK-47, M4A1-S og M4A4 skyder på, og det vækker stor begejstring blandt Danmarks bedste spillere.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

Det er egentlig ikke første gang, at Valve forsøger at ændre måden, som de tre main rifles AK-47, M4A1-S og M4A4 skyder på.

Firmaet bag CS:GO gjorde det også i 2015, men var nødt til at rulle opdateringen tilbage, da den indeholdt fejl og ikke virkede efter hensigten.

Sent onsdag aften dansk tid lancerede Valve så andet skud i bøssen og forsøger igen at ændre de tre riflers skudmønstre i en ny opdatering.

Den nye opdateringen ændrer, hvor hurtigt de tre rifler vender tilbage til deres præcisionsudgangspunkt – altså hvor hurtigt de bliver så præcise, som de er, inden du affyrer det første skud.

Her er det især tapping (når du skyder et par skud ad gangen), som er blevet favoriseret, mens lange sprays er blevet lavet mere upræcis.

Valve opdatering tapping

I grafen kan du se, at det allerede er på det andet skud, at riflerne er blevet mere præcise, mens forskellen bliver større efter skud tre og fire.

Det betyder altså, at du nu har større chance for at flække skaller med tapping, hvis du har sigtekornet indstillet korrekt.

Valve opdatering spray

Samtidig har Valve ændret i, hvor præcise sprays med de tre rifler er. Det er nu mere præcist at spraye i starten af et spray, mens det bliver mere upræcist i et langt spray, end det var, før opdateringen blev rullet ud.

Er det så godt eller skidt, at Valve begynder at pille ved grundmekanismerne i et spil, hvor evnen til at ramme er altafgørende?

Det mener de bedste professionelle danske CS:GO-spillere i hvertfald.


Hvad synes du om den nye opdatering? Giv din mening til kende i debatten på vores Facebook-side her.