CS

De professionelle spillere har taget de forbedrede våben til sig. Har du?

Den 9. oktober kom der en opdatering til CS:GO, der skulle forsøge at gøre flere våben brugbare.

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden den opdatering gik online på serverne, men det virker også til, at de fleste spillere har vænnet sig til det.

Det er i hvert fald ikke længere unormalt at se flere spillere bruge AUG’en som CT, end det er at se dem løbe rundt med en M4A4.

Og det er ikke unormalt at se mange af pro-spillerne bruge AUG’en længere. Specielt på maps, hvor et scope-sigte kan gøre sig brugbart, bliver det mere og mere brugt. Her tænkes der specifikt på train, mirage og dust2. Det betyder dog ikke, at de ikke også bliver brugt på alle de andre maps.

Til gengæld er det lidt sjældnere at se Terrorist-versionen af AUG’en blive brugt. SG 553’eren har endnu ikke fået sit gennembrud på den professionelle scene og er også et lidt sjældent syn hos den almindelige spiller.

Men måske er det bare et spørgsmål om tid? Det tog i hvert fald de fleste spillere et par måneder at vænne sig til AUG’en.

Opdateringen reducerede prisen på begge våben og forbedrede blandt andet også deres skade på modstandere med armor. Og flere mindre forbedringer.