Gla1ve løftet trofæet efter gårsdagens sejr. Foto: ESL - Helena Kristiansson

Debat: Burde Gla1ve være blevet MVP?

Efter Astralis’ imponerende sejr ved ESL Pro League Odense i går er Nicolai ‘device’ Reedtz blevet udnævnt til turneringens officielle MVP af HLTV. Det er en udnævnelse, der har skabt debat på de sociale medier, da mange mener, at Astralis’ AWPer ikke fandt sit topniveau igennem turneringen, og prisen i stedet burde være uddelt til Gla1ve.

MVP-priser og Ballon d’Or

Har CS:GO-mandskabernes stjernespillere og topfraggere en urimelig fordel i ræset om MVP-titlerne? Burde HLTV og eventarrangørerne give mere kredit til entry fraggers, supportspillere og in game-leaders? Den diskussion har meget til fælles med fodboldspillernes Ballon d’Or-pris, hvor målmænd og forsvarsspillere ligeledes kan skyde en hvid pind efter at blive kåret som verdens bedste.

Nogen vil dog mene, at det er umuligt at afgøre, hvem der har truffet de taktiske beslutninger mid-game, hvorfor det er svært at give en MVP-pris til en IGL.
Modsat er en fragger som Device lettere at tildele MVP-prisen, da hans præstation kan kortlægges sort på hvidt ud fra rå data.

Skal man topfragge for at blive MVP? Er det for spekulativt at give MVP-priser på baggrund af in game-leaderens taktiske indsats?

Det er bestemt ikke alle, der synes dét.

Esportsmagasinet har samlet en håndfuld tweets fra mere eller mindre prominente personligheder i CS:GO-miljøet, som mener, at MVP-titlen skulle være gået Gla1ves vej.

GLA1VE MVP?

Mystikeren Don Haci, der må siges at være det tætteste man kommer på en ukronet Twitter-konge i CS:GO-kredse, retweetede bl.a. dette billede og hentydede til, at titlen er havnet i forkerte hænder.

Og hans holdning bliver delt af mange på det sociale medie. I tweetet herunder hentydes der igen til, at der er et mismatch mellem MVP-titlen og devices statistik over hele kampen.

Også vores egen Pimp har givet udtryk for, at det efter kampen i går ikke var device, der havde efterladt det bedste indtryk på serveren. Kort tid inden at HLTV afslørede hvem, der fik deres MVP-titel, tweetede han følgende:

Kritik eller ej. MVP-titlen gik til Device. Men hvad siger du, var det den rigtige spiller, der løb afsted med hædren?

Skriv et svar