Dignitas træner: “Vi fik et meget konkurrencedygtigt tilbud, men vi blev enige om, at det var på tide at komme videre”

I følge træner Casper “ruggah” Due var det spillernes beslutning, at samarbejdet med Dignitas skulle ophøre.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Tidligere mandag kom det frem, at Team Dignitas CS:GO-hold ikke længere ville bestå af det danske mandskab, da organisationen i stedet ville forsøge at samle et NA-placeret hold.

Den nuværende træner for CS:GO-holdet, Casper “ruggah” Due, som også forlader Dignitas ved årets udgang, fortæller ellers i et TwitLonger opslag, at spillerne fik et meget konkurrencedygtigt tilbud fra Team Dignitas.

“Vi blev tilbudt en meget konkurrencedygtig aftale, men efter at have forhandlet i flere uger, blev vi enige om, at det var tid til at komme videre. I stedet har vi besluttet at vores fremtid i eSport skal ligge et andet sted,” skriver Casper “ruggah” Due.

Han skriver også, at holdet vil opretholde deres forpligtigelser overfor Dignitas, ved at deltaget i de kommende turneringer WESG og ELEAGUE Major.