Doublelift fattede ingen mistanke, da en hacker tømte hans konto for mere end en million kroner. Foto: Riot via. Flickr

TSM Spiller: “NA LCS er ved at være F***ing kedelig”

Doublelift fra Team SoloMid er blevet spurgt om hans holdning til de faldende seertal i NA LCS, og hvad de svigtende seere skyldes.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Der var mere end 1 mio. færre seere af kampene i femte runde af NA LCS, end der var af kampene i den første runde. Måske er det konkurrencen fra Overwatch, eller også er det noget helt andet, men en ting er sikkert, seerne er ikke så trofaste, som de tidligere har været.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

“Doublelift” fra Team SoloMid blev under et stream spurgt om, hvorfor han tror, seerne flygter fra League of Legends.

“Det er et svært spørgsmål. Jeg ved det ikke. Måske er det fordi, at bedst af tre er kedeligt, eller måske vil man kun se de bedste hold spille. Jeg ved ikke, måske er NA LCS bare ved at være fucking kedeligt at se på. Der er behov for flere store internationale turneringer med større pengepræmier. Der er ingen, der gider at se Apex mod Envyus igen uden nogen penge på højkant. Det er bare overhovedet ikke sjovt,” siger Doublelift blandt andet om situationen.

Du kan se klippet herunder:

Tallene er ikke enestående for NA LCS, da seertallet faktisk er faldende for alle regioner i dette split.

Af andre “sjove” tal kan nævnes:

  • EU LCS har endnu ikke haft en enkelt kamp, der er blevet set af mere end 100.000 i dette split.
  • Den mest sete kamp i NA og EU var TSM mod Immortals, der blev set af 358.751 personer.
  • EnVyUs, Apex, Echo Fox, og P1 er de mindst sete hold i NA.
  • UOL, Splyce, Schalke04 og Giants er de mindst sete hold i EU.
  • TSM er det mest sete hold i begge regioner.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

Kilde til LCS tal: Redditbrugerne iPreemo og aronsld. (Tallene er faktatjekkede.)