Dr DisRespect bliver muligvis til at finde til Katowice 2019. Foto: PUBG n8bit

Dr DisRespect som coach CS:GO Majoren

Twitch-stjernen Dr DisRespect har tilbudt at være træner for OGC, hvis de kvalificerer sig til Majoren.

Skrevet af Johannes Kjems

Det tykke overskæg, den røde vest og solbrillerne er kendetegnene for en af Twitchs største stjerner til dato, Guy “Dr DisRespect” Beahm.

Dr DisRespects ses normalt i forbindelse med Battle Royale spil som PUBG og Call of Duty: Black Ops 4. Men hvis man skal tro Mike “shroud” Grzesiek, så kan vi måske komme til at se det karakteristiske ansigt i Polen når den næste Major finder sted i Katowice. Dr DisRespect har ifølge “shroud” tilbudt at tage med som træner for OGC, hvis holdet altså kvalificerer sig til Majoren.

Der er dog lidt vej endnu. OGC er med videre til den lukkede Minor-kvalifikation, der finder sted fra den 12. til den 14 december. Her skal de være blandt de otte bedste hold for at komme med til Minoren, hvor de skal være blandt de to bedste hold.