Stavn skal beslutte, om han vil gå all in på Counter-Strike eller starte på gymnasiet. Foto: DR Ultra

DR Ultra laver efterfølger på Astralis dokumentar: Denne gang er stavn fra Fragsters hovedperson

Mange har nok set dokumentaren “Astralis – Mod stjernerne”, som DR3 udgav tilbage i oktober sidste år. Nu laver DR Ultra en efterfølger, hvor de følger Martin “Stavn” Lund, når han skal træffe den svære beslutning om at starte på gymnasiet eller gå all in som professionel gamer.

Skrevet af Alexander Wilson

DR Ultra har her til morgen udgivet de første fem afsnit af deres nye mini-dokumentar, som omhandler den 15-årige Fragsters-spiller, stavn. Han bliver bliver anset som en spiller med et stort talent og et kæmpe potentiale til at blive en af de klart bedste.

Dokumentaren udkommer i 15 afsnit af cirka fem minutter, og er opbygget omkring den svære beslutning, som stavn skal til at tage; skal han starte på gymnasiet efter sommerferien eller forfølge sin drøm om at blive professionel gamer på fuld tid?

“Det sjove ved det her er, at jeg har frarådet det til så mange unge, men du er på det niveau, hvor det faktisk giver mening. Med det talent du har, kan du blive en af verdens bedste.” siger North-spilleren Markus “Kjaerbye” Kjærbye, som selv droppede ud af 1.g for at spille professionelt, til stavn.

Du kan se de første fem afsnit på DRs hjemmeside ved at trykke her.

 

Skriv et svar