DreamHack har annonceret en DreamHack Masters event i Dallas. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

DreamHack Masters kommer til Dallas med million-præmiepulje

I dag har DreamHack annonceret, at der i 2019 kommer et DreamHack Masters event i Dallas. Præmiepuljen bliver igen på lidt over 1.6 millioner kroner.

Skrevet af Alexander Wilson

I dag løftede DreamHack sløret for, at der i 2019 fra den 28. maj til og med den 2. juni skal afvikles endnu en DreamHack Masters turnering. Helt præcist skal det foregå i Dallas, som efterhånden har været fundament for nogle store turneringer.

Ved sidste DreamHack Masters turnering var det løverne fra North, der kunne løfte trofæet over hovedet efter en finalesejr over landsmændende fra Astralis. Om lige præcis disse to hold får mulighed for omkamp i Dallas, vil tiden vise.

Indtil videre er ingen hold inviteret, men det er fastlagt, at der kommer til at være 16 hold med i kampen om de cirka 1.6 millioner kroner. Derudover er det offentliggjort, at det bliver The Kay Bailey Convention Center, der skal lægge grund til eventen.

DreamHacks egen præsentationsvideo kan ses herunder.

 

Skriv et svar