JERN og rizc fortæller i videoen om de fedeste anekdoter fra Counter-Strike. Foto: Skærmbillede fra YouTube / TV Syd

DreamHack Masters Marseille vises på DR3 i weekenden

Den danske TV-kanal DR3 har efterhånden sendt live fra et par Counter-Strike turneringer, og den kommende weekend er ingen undtagelse, når DreamHack Masters Marseille skydes i gang.

Skrevet af Alexander Wilson

På onsdag starter DreamHack Masters Marseille, når gruppespillet skal afvikles. Her skal danskerne fra Astralis forsøge at kæmpe sig igennem gruppe D med hold som Liquid, Space Soldiers og Gambit.

Man kan kun krydse fingre for, at danskerne klarer gruppespillet, for på lørdag når kvartfinalerne skal spilles, sender DR3 nemlig live fra eventen. Her skal Andreas “JERN” Thomsen i selskab med Niels “rizc” Topp og Josefine “Barbieque” Høgh kommentere fra kvartfinalerne til og med finalen.

Du skal dog tidligt op, hvis du vil følge med i herlighederne fra start. De går nemlig live lørdag morgen klokken 8:50, da den første kvartfinale starter klokken 10:00. Herefter vises resten af kvartfinalerne, som strækker sig over det meste af dagen. Søndag kan du dog sove lidt længere, da de først går live klokken 9:50, og startskuddet til den første semifinale lyder klokken 11:00.

 

Skriv et svar