E-sport kræver sved på panden, hvis du vil nå til tops

E-sport forbindes af mange med stillesiddende aktiviteter, hvor kun tastaturknapper og computermus er i bevægelse. Vil du imidlertid gøre dig bemærket indenfor E-sport, skal du have sved på panden – og ikke kun, når din modstander er ved at frarøve dig din førsteplads. De dygtigste E-sportsspillere træner nemlig både konditions- og styrketræning for at stå kampklare til at møde deres modstanderhold. 

Blandt andet er det verdensberømte Counter Strike-hold Astralis et levende bevis på, hvordan fysisk træning gavner præstationerne på computerskærmen. Faktisk er Astralis det første E-sportshold på verdensplan, som har udviklet en træningsplan, som følges af hele holdets spillere.

Krav til din kondition

Mange E-sportsdiscipliner og -turneringer stiller høje krav til spillernes kondition, hvis de vil gøre sig forhåbninger om en placering på vinderpodiet. Af den grund vælger mange E-sportsudøvere at spendere flere timer om ugen på fitnesstræning for at forbedre og opretholde den fysiske form. Især påvirkes vores koncentrationsevne af, hvilken form vi er i, samt hvilken form for mad vi til daglig indtager. Sund kost og motion er derfor begge forudsætninger for at klare sig godt på den virtuelle bane. Det gælder især ved større E-sportsturneringer, hvor professionelle hold mødes.

Af fitnessøvelser er det især anbefalelsesværdigt for E-sportsudøvere at hoppe på spinningcyklen, løbebåndet eller deltage i andre øvelser, der udfordrer konditionen. Disse former for konditionstræning er nemlig både forholdsvis simple og kan hurtigt frembringe mærkbare resultater. Er du blevet bidt af E-sport, og vil du gerne forbedre dine muligheder for at slå de bedste spillere, er din fysiske form altså et godt sted at rette fokus. I kampens hede på computerskærmen er din koncentrationsevne nemlig et af dine vigtigste redskaber for at slå modstanderne ud én efter én.

Styrketræning forbedrer din reaktions- og koordinationsevne

Udover din kondition bør du desuden som E-sportsudøver fokusere på din krops generelle styrke. Styrketræning bør nemlig prioriteres i lige så høj grad som konditionstræning. Det er der flere grunde til. Først og fremmest styrkes din reaktionsevne gennem styrketræning, ligesom din evne til koordination også forbedres. Igen er dette nogle af dine vigtigste redskaber i E-sport, som derfor bestemt ikke bør negligeres.

Læs også: Antiinflammatorisk kost

Derudover forebygger regelmæssig styrketræning smerter i nakke og ryg, hvilket ofte kan forekomme hos spillere, som sidder foran computerskærmen flere timer om dagen. Du er desuden i risikozonen for skader, når du bruger samme bevægelser gentagne gange uden pause, og her kan styrketræning også være med til at forebygge og afhjælpe. Når du bevæger dig ned i fitnesscentret, kan du altså med fordel have fokus på styrketræningsøvelser, som centrerer sig om skuldre, nakke, ryg og arme. Muskelgrupperne her er nemlig dem, som oftest vil sættes i bevægelse, når du dyster på computerskærmen.