Foto: Pressefoto

Efter 17 år: Emil “HeatoN” Christensen takker af hos NiP

Den svenske esportsorganisation Ninjas in Pyjamas har i dag meldt ud, at Emil “HeatoN” Christensen ikke længere skal fungere som brand-ambassadør.

En af de mest legendariske Counter-strike-spillere gennem tiden er ubestridt den svenske spiller Emil “Heaton” Christensen, der bl.a. huserede på Ninjas in Pyjamas (NiP) og SK Gaming, hvor han flere gange var med til at vinde verdensmesterskabet. Han stoppede sin aktive karriere i i 2007, men har siden arbejdet for NiP. Han har dog, og har stadig, mange andre roller indenfor esport, og nu har NiP og Heaton i fællesskab besluttet, at det er bedre, at HeatoN fokuserer på sit eget brand for at undgå interessekonflikter. Det skriver NiP på deres hjemmeside.

“Vi vil gerne takke Emil Christensen for den tid, han har brugt sammen med Ninjas in Pyjamas, hvor han har spillet vigtige roller på de kritiske tidspunkter, og han har været med til at forme organisationen, til det den er idag,” skriver de.

Lad os benytte lejligheden til at se et legendarisk klip fra 2013 hvor bl.a. Heaton, Fisker og Potti møde det daværende hold med Friberg, Get_Right og Xizt i en omgang Counter-Strike 1.6.

På trods af at det var flere år siden, at det tidligere NiP-mandskab konkurrerede på eliteplan, viste Heaton fra første sekund, hvordan det skulle gøres, men 10 runder senere fik Get_Right den gamle topspiller til at råbe og skrige.

Skriv et svar