FaZe Jarvis er tydeligvis ulykkelig over ban. Billede: YouTube

Efter livstids-ban: FaZe Jarvis flytter ud af 90 millioner-Palæ

YouTube-stjernen FaZe Jarvis har fortalt sine fans, at han flytter ud af sit monsterdyre Los Angeles-palæ. Han vil tilbringe mere tid sammen med sin familie, nu hvor han er blevet forbudt at spille Fortnite.

Tidligere på måneden kunne FaZe Jarvis fortælle sine fans, at han havde fået en livstids-ban efter at have snydt i Fortnite. Han reaktion på udelukkelsen af Fortnite gik viralt og ramte mainstream-medier verden over.

Herefter stod det uklart, hvad den 17-årige Jarvis Khattri ville bruge sit liv på. Nu har han meldt ud, at han tager en pause, så han kan reflektere over sit liv.

I en YouTube-video har Jarvis udtalt: “Jeg vil fortælle jer alle, at du kommer til at begå fejl i dit liv. Det vigtigste er, om du lærer af dine fejl og bliver et bedre menneske.

“Det er ikke nemt at tage en pause, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre. Jeg er på vej hjem for at være sammen med min familie og reflektere over, hvad der er mest vigtigt for mig i livet og hvad jeg herefter skal gøre.”

Efter at være dømt for snyd i Fortnite, har han nu opgivet sit palæ i Los Angeles – Palæet er kendt som ‘FaZe House’. Palæet indeholder swimmingpool, biograf og udsigt over Hollywood Hills.

Nu forlader han kendis-livet i Los Angeles for at være sammen med familien, men mon ikke snart vi ser FaZe Jarvis igen?

Skriv et svar