Arkiv.

Efterskole satser på E-sportslinje

E-sportens popularitet og udvikling vil næsten ingen ende tage, og nu indtager E-sporten også de danske efterskoler. På Halstedhus Efterskole tilbyder de nemlig nu en E-sportslinje for alle elever med interesse for E-sport. Såvel som fodboldlinjen, danselinjen og ridelinjen kan eleverne altså melde sig på E-sportslinjen, hvor fokus både er på at forbedre elevernes præstation på computerskærmen gennem forskellige tilgange og som hold deltage i diverse turneringer.

Del computerinteressen med andre

Forbinder du E-sport med en asocial beskæftigelse? Det er langtfra tilfældet for de allerfleste E-sportsudøvere. Mange spillere møder nemlig venner online og gennem forskellige spil. Denne del af spiloplevelsen får du naturligvis også som elev på E-sportslinjen på Halstedhus Efterskole. Derudover får du mulighed for at dele din store interesse for computerspil med en masse andre, som tilmed bor og færdes omkring dig hver dag på efterskolen. Som tilhænger af E-sport kan du altså på flere planer dyrke din store passion for computerspil, mens du går på efterskole.

Styrk samarbejdet og kommunikationen med holdets spillere

Som punkt på dagsordenen på E-sportslinjen på Halstedhus Efterskole er blandt andet elevernes evne til at samarbejde og kommunikere med hinanden – også i pressede situationer, hvor spillet pludselig tager en uventet drejning. Som E-sportsudøver ved du, at evnen til at reagere hurtigt, omstille sig og koordinere med holdets spillere er nogle af de vigtigste værktøjer, du har, når du skal slå din modstander ud af banen. 

Og ikke kun kan disse evner bruges bag computerskærmen. Mange af de færdigheder, du som elev lærer på e-sport efterskolen, er nemlig også brugbare i forhold til udfordringer, som du kan støde på andre steder i dagligdagen. Hvordan håndterer du stress? Hvordan tackler du uventede hændelser? Det kan du blive meget klogere på gennem E-sport og derefter få glæde af andetsteds. 

En fremtid som professionel gamer

Hvis du drømmer om en fremtid som professionel gamer, er Halstedhus Efterskole desuden en oplagt mulighed for dig. Her kan du nemlig få en forsmag på, hvordan det er at være en del af et E-sportshold og udvikle sig sammen med holdets øvrige spillere. Du vil desuden lære en masse om, hvordan du både gennem fysisk træning og teoretisk viden forbedrer dine chancer på banen. Alle aktiviteter på E-sportslinjen på Halstedhus Efterskole foregår altså ikke bag skærmen. Der vil også være fokus på individuel udvikling, og hvordan du som spiller vil passe bedst ind på et hold.

Hvis du ikke selv er indehaver af det rette gamer-udstyr, kan du låne det af efterskolen, mens du er elev her. Det er desuden uden betydning, om du er øvet eller helt nybegynder, hvad angår gaming. Der er en plads til alle med interesse for gaming på Halstedhus Efterskole.