Poach ses her til venstre - Foto: Liquid

Endnu en stjerne forlader professionel Fortnite

Fortnite har svært ved at slå igennem som en professionel konkurrencesport. Det bliver i den grad understreget under Fortnite World Cups, hvor flere af de suverænt bedste Fortnite-spillere ikke deltager. De har simpelthen ikke klaret kvalifikationen.

Tidligere har Tfue blandt andet annonceret, at han indstiller sin professionelle esportskarriere for at satse udelukkende på streaming. Det er også tilfældet for Liquid-stjernen Jake ”Poach” Brumleve, der netop også har annonceret, at han stopper den professionelle karriere. I stedet vil han ligeledes fokusere på streaming.

Poach udtaler blandt andet i streamingen, at han ikke længere nyder at spille konkurrence-Fortnite, men derimod bare gerne vil fokusere på streaming. Mange andre professionelle spillere har også kritiseret konkurrencedelen i Fortnite, og det er påfaldende hvor mange stjerner, der ikke har formået at kvalificere sig til Fortnite World Cups.

På et andet medie – Twitter – tweeter han også om det finaleformat, som Epic Games har valgt. Her skal der nemlig kun spilles seks kampe:

Fortnite tjener dog primært sine penge på casual gaming og de mange mikrotransaktioner – og ikke den professionelle del af spillet.

Skriv et svar