Ad billede
Andreas 'Xyp9x' Højsleth var i hopla, da Astralis slog G2 tidligere i dag. Foto: Astralis.

ESL One Cologne: Astralis vinder over G2 og sikrer sig en semifinaleplads

Astralis besejrede G2 Esports og sikrede sig derved en direkte semifinaleplads.

Skrevet af Markus Ambrosius

Astralis og G2 startede ud på franskmændenes map pick, Dust2.
G2 var formentlig meget opsat på at vinde på Dust2, da de på forhånd vidste, at Astralis’ map pick, Nuke, ville blive en meget svær opgave. Vejen til en fransk sejr var altså brolagt af sejre på Dust2 og decider-mappet, Overpass.

Astralis startede godt ud på Dust2. Uagtet af G2’s ønske om at vinde på kult-mappet.
Det kørte som smurt for danskerne, der endnu ikke har tabt et map i Køln endnu. Det lignede i lang tid den sikre Astralis-stil, vi har set i hele 2018 indtil videre.
Astralis slap dog ikke afsted med Dust2 så let endda.

G2 fandt formen fra fordumstid, og især kennyS leverede AWP-spil fra øverste hylde.
KennyS sikrede et comeback og overtime. Nærmest på egen hånd. Herunder kan du se kennyS i OT:

Xyp9x, The Clutch King, leverede en vigtig runde umiddelbart efter kennyS’ »AWP Masterclass«, og derefter var der ingen slinger i valsen for Astralis’ vedkommende. Danskerne vandt Dust2 19-16.

G2 var altså tvunget til sejr imod verdens bedste Nuke-hold, Astralis.
Kampen forløb som forventet. Astralis cruisede igennem Nuke, og der stod ikke andet end et par krampagtige G2-forsøg imellem danskerne og en semifinaleplads.

Astralis tabte kun fire runder på deres T-side, og efter halvlegen gjorde danskerne rent bord med fem CT-runder. Astralis vinder Nuke suverænt med stillingen 16-4. Det var blandt andet ved hjælp af dette flotte Xyp9x-clutch, at Astralis grundlagde deres Nuke-sejren:

Astralis sikrede sig en direkte plads i semifinalerne, mens G2 må “nøjes” med en kvartfinaleplads, før de to hold eventuelt kan mødes igen senere i turneringen. Astralis skal først i aktion på lørdag, når semifinalerne afvikles.

Skriv et svar