Magisk er blevet en del af OpTiCs nye europæiske eventyr, hvor de har samlet fem forskellige nationaliteter på samme hold, og nu kan Esportsmagasinet helt unikt afsløre hvor meget danske Magisk får i løn under OpTiC-organisationen.
Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk
Indtil videre har projektet været en succes, da de ligger øverst i ESL Pro League i den nordamerikanske del af ligaen. Her har de fået otte sejre og kun tabt to.
Ligeledes må det siges at have været et godt valg for den unge danske Magisk, da der samtidig er en stor portion penge at hive hjem i den nye kontrakt.
Esportsmagasinet kan nemlig afsløre, at Magisk får en løn på omkring 90.000 danske kroner om måneden, og dette er før præmiepengene. Det fortæller kilder tæt på den danske CS:GO-spiller.
Dermed ser det ikke helt skidt ud for den blot 19-årige dansker, som kunne gå hen og spille på hjemmebane, hvis de formår at holde deres position i top-seks i ESL Pro League, når LAN-finalerne kommer til Odense.
Besøg Fodboldnyheder.dk for seneste nyheder om dansk fodbold.