Esportsmagasinet mangler to til fire skribenter – Skal du være en del af holdet?

Kære læsere

Esportsmagasinet har skiftet ejere. Vi vil komme med en officiel skrivelse i løbet af ugen. Som I sikkert har bemærket, har siden stået lidt stille i 2019, men det vil vi gerne ændre. I forbindelse med ejerskiftet er der også forsvundet flere af vores faste skribenter, og derfor leder vi efter nye skribenter. Arbejdet er lønnet – ikke fyrsteligt; men du får betaling for dine artikler.

Du skal vide noget om esport og meget gerne have en stor interesse for et eller flere spil. Du vil få en eller to vagter om ugen, hvor det er din opgave at finde og skrive minimum tre nyheder. Vi opretter en Facebook-gruppe til vores skribenter, så I kan hjælpe hinanden med at finde de gode historier.

Hvis du er interesseret i at være en del af vores hold, så skriv til rikki@nyheder24.dk og fortæl kort om dine interesser. Vi vil gerne i gang med at poste nyheder på Esportsmagasinet så hurtigt som muligt.

Hilsen
Esportsmagasinet

Skriv et svar