Foto: Heroic.gg

f0rest forhindrede Heroic i flot comeback

Heroic skulle natten til onsdag forsøge at få sig en god start i ESL Pro League, men det forhindrede en stærkt spillende f0rest at ødelægge for det danske hold. De tre maps endte 16-11, 17-19 og 16-10 i Ninjas in Pyjamas’ favør. f0rest med imponerende 98-55 over de tre maps. Den næstbedste NiP-skytte var REZ med 54-62.

Det hele startede på nuke, som var Heroics valg. Efter en svær start formåede de at få acceptable fem runder på den svære T-side, men fik aldrig rigtig fat i deres spil på CT-siden, så derfor kunne NiP vinde nuke komfortabelt 16-11.

NiP havde valgt train, og det så også tidligt ud til at være et godt valg for de svenske stjerner, der startede rigtig godt ud og fik tidligt en komfortabel føring på T-siden, men mod slutningen af første half, viste Heroic tænder og hev et par vigtige runder hjem, så de kunne skifte side og kun være bagud 6-9.

I hele anden halvleg var Heroic også bagud, men med et flot comeback fik de tilkæmpet sig overtime, som de vandt komfortabelt til slutscoren 19-17.

Tredje og afgørende map var mirage. Selvom f0rest også havde været god på de to foregående maps, så var det her, han virkelig viste, hvad han var lavet af. Igennem en særdeles dominerende CT-siden førte NiP med 12-3, da der blev skiftet side, og NiP fik også hurtigt tilkæmpet sig match-point, da de var foran 15-5. Pludselig vågnede Heroic dog op, og ud af ingenting hev de fem runder hjem i streg, men med AWP’en i hånden afgjorde f0rest kampen nærmest egenhændigt, da han skød hul i tre Heroic-spillere og endte med en score på 35-12.

Onsdag aften venter endnu en svær modstander, da de skal spille mod FaZe kl. 18.20.

fra HLTV.org

Skriv et svar